Unges trivsel
En udbedring af trivselskrisen
Trivselskrisen er endnu værre end vi troede – men vi kan løse den!
Da jeg for et år siden sad og skrev Moderaternes politik på unges trivsel, lærte jeg hurtigt de gældende statistikker udenad – ”hver tredje unge kvinde og hver femte unge mand lider af mental mistrivsel”. Kun et år senere er tallene allerede forældet og en ny undersøgelse viser at næsten halvdelen af alle unge mennesker mistrives i deres hverdag.
Vi har ikke råd til at tabe en hel generation på gulvet. I de kommende år får vi en voksende ældrebyrde, og min generation er lille i forhold til tidligere generationer. Det betyder at en mindre arbejdsstyrke skal forsørge en større ældrebyrde, og hvis den arbejdsstyrke samtidig mistrives – så står vi overfor et kæmpe samfundsproblem.
Det er derfor ikke længere nok kun at symptombehandle med gratis psykologhjælp, vi bliver nødt til at lave en gennemgribende indsats for at forebygge denne mistrivsel. Derfor foreslår jeg:
- At vi skal sikre at flere unge mennesker deltager i forpligtende fællesskaber
- At vi skal sænke karakterpresset i gymnasiet, og fokusere mere på feedback
- Vi skal styrke psykiatrien – ikke med en forhastet 2-årsplan, men med den langsigtede 10-årsplan som psykiatrien efterspørger
Trivselskrisen kan ikke løses med et enkelt hurtigt politisk tiltag. Det kræver en gennemgribende indsats, med mange forskellige tiltag og vigtigst af alt kræver det at der bliver lyttet til os unge. For det er os der ved hvordan det er at være ung, og det er os der ved hvordan vi løser problemerne.
Klima
Klimakrisen er unægteligt en af de største politiske problemstillinger vi i dag står over for. Det er essentielt at klimapolitik ikke kun er en selvstændig disciplin, men bliver en grundsten i al politik.
SU-reform
Vi bruger i dag flere penge på SU end på uddannelse, og det bliver vi nødt til at ændre. Det skal dog gøres uden at sænke de unges økonomiske rådighedsbeløb.
Øvrig politik
Disse tre emner er alle nogen der står mig ekstra nært, men jeg brænder for mange flere emner end kun disse. Hvis du har spørgsmål til min holdning til andre mere specifikke politiske emner er du mere end velkommen til at smide mig en besked, enten her eller via sociale medier – jeg prøver at svare så hurtigt som muligt.
Hvis du vil læse mere om Moderaternes værdier eller holdninger kan du tage et kig på Moderaterne.dk