SU-reform

SU'en skal nytænkes

Vi har et fantastisk uddannelsessystem i Danmark, hvor vi alle får en høj SU for at læse, men den høje SU har også udfordret os på nogle punkter. Mange internationale studerende kommer hertil, læser en uddannelse og flytter hjem igen. Regeringens løsning på problemet var at lukke mange internationale studiepladser, men det er ikke holdbart for vi ved at fremtiden tilhører dem der kan tiltrække de klogeste hjerner. 

Så hvordan sikrer vi SU’en, bibeholder internationale studerende, men samtidig sikrer at vi ikke sender penge ud af landet – det har vi et bud på i Moderaterne. Vi skal:

  • Ændre fordelingen mellem stipendier og lån på de længerevarende uddannelser. Således at halvdelen af den SU som udbetales på kandidatuddannelser vil være lånebaseret. 
  • Indføre et ’uddannelsesfradrag’ for færdiguddannede, så den øgede låneandel dermed ikke påvirker den enkeltes realøkonomi. Betaler man skat i Danmark efter endt uddannelse, stilles man økonomisk på samme måde som nu.

Det betyder i praksis at hvis man arbejder i Danmark i minimum 3 af de første 6 år efter endt uddannelse vil man være stillet præcis som før. På den måde kan vi bibeholde de internationale studiepladser og give de internationale studerende et incitament til at blive og arbejde efter endt uddannelse. Vi har brug for international arbejdskraft, og internationale studerende skaber bedre, og mere mangfoldige studiemiljøer. Lad os nu indrette os på en måde der kan sikre at vi ikke skal lukke studiepladser.

Unges trivsel

Næsten halvdelen af alle unge mistrives i deres hverdag. Vi risikerer at tabe en hel generation på gulvet, hvis ikke vi laver en gennemgribende indsats for at løse trivselskrisen.

Klima

Klimakrisen er unægteligt en af de største politiske problemstillinger vi i dag står over for. Det er essentielt at klimapolitik ikke kun er en selvstændig disciplin, men bliver en grundsten i al politik.

Vores øvrige politik

Disse tre emner er alle nogen der står mig ekstra nært, men jeg brænder for mange flere emner end kun disse. Hvis du har spørgsmål til min holdning til andre mere specifikke politiske emner er du mere end velkommen til at smide mig en besked, enten her eller via sociale medier – jeg prøver at svare så hurtigt som muligt. 

Hvis du vil læse mere om Moderaternes værdier eller holdninger kan du tage et kig på Moderaterne.dk

Sundhed

Skat

Klima

Kultur